Hvilken gamer pc skal jeg købe til max 5000 kr?

gamer pc med hygge

Du har én ting i hovedet, du vil gerne have en gamer pc. Den må helst ikke koste mere end 5000 kr og den skal køre et eller flere af disse spil i 1080p i medium/high settings i tilfredsstillende fps (min. 30fps):

battlefield 1, shadow of mordor, rise of the tomb raider, forza Apex, GTA V, doom, and star wars battlefront, ghost recon wildlands, overwatch, far cry primal, assassins creed syndicate, LoL, Dota2, Starcraft2, WoW og CSGO.

Hvilken gamer pc skal der til for 1080p gaming i min. 30 fps?

Lad os lige få lidt tekniske tal på bordet først. Beklager hvis det bliver lidt langhåret – Men hvad kræver det af maskinen før den kan køre i 1080p i medium/high med min. 30 fps og gerne i 60fps i medium?

I følge min egen erfaring er et gtx 1050/ti eller et RX 570 blandet med 8GB ram, ssd og en quad-core(ryzen) eller hurtig dual-core(i3 eller G4560) minimum. For at underbygge denne påstand har jeg ovenstående youtube video, som tester 11 spil med en Ryzen 1300X cpu og et GTX 1050 Ti grafikkort.

Hvad er vores billigste danske muligheder?

De næste 4 danske bud har windows 10 medregnet i prisen.

Billigste gamer pc hos sharkgaming med grafikkort GTX 1050 er Max Bite Madness til 5295 kr

Billigste gamer pc hos MM-vision med grafikkort GTX 1050 er First gaming computer til 5194 kr.

Billigste gamer pc hos topdata med grafikkort GTX 1050 er TOP GAMER 1050 til 5798 kr. Bemærk: Denne er med en i5 processor i modsætning til de andre bud.

Billigste gamer pc hos wupti (som faktisk har mange farvestrålende maskiner) med grafikkort GTX 1050 er FOURZE Trooper T106 til 4398 kr.

Hvad er vores billigste udenlandske muligheder?

Den billigste gamer pc jeg har kunnet finde på ebay i tyskland (minimum af fragt og leveringstid og ingen told) er en PC stort set magen til den i youtubevideoen ovenfor. Dvs AMD Ryzen 1300x, GTX 1050 ti, 8GB ram og en SSD til ca. 3900 kr + 180 kr i fragt. Bemærk, at Windows 10 skal tilkøbes for ca. 140 kr ekstra.

Hvad anbefales der så med så mange muligheder?

Til den risikovillige – Vælg den fra ebay. Her får du mest for pengene. Ideel til den som ikke har brug for megen hjælp.

Det sikre valg – Vælg den fra MM-vision. Den koster mere men du får en fin service oven i. Ideel til den som har brug for hjælp.

Husk, hvis du køber en af ovenstående er det en god ide, at immunisere dit windows med mvps host-filen som kan findes under links her på siden.

Forfatter: Rasmus

Rasmus er en astmaramt rødhåret piberygende fuldskægs provinstype, som er reflekterende, analytisk, til tider udadvendt menneske som har smag for godt øl og svensk strong cider, god stemning og luksus samt de dybere 1-1 samtaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *